Hus nr. 5 – HPM

Posted in Udsigt | Comments Off

Stougaard

Gården har nummer 5 på Kort over Bisholt fra 1781. I 1781 er fæsterens navn Jørgen Sørensen. Gården hører under Boller og står for hartkorn 7-6-2-1. Stougaard skiller sig ud fra de andre gårde ved at have jord både i … Continue reading

More Galleries | Comments Off

Trelbore

På et gammelt udskiftningskort over Bisholt fra 1781 kan man se de gamle marknavne. Nogle er stadig i brug, andre glemt for længst.

I Vester Bisholt var jorden delt op i 50 marker (skifter), hvor gårdene havde hver sin ager.
Marknavnene – de fleste er beskrivende – giver god mening, Kalkhøye, Smedens Stumper, Stenhøye-Ager, Strandholdt.

I Søndermarken stopper man op ved et anderledes navn – Trelbore. Hvad betyder det ?
Et besøg på stedet overrasker. Her inde på marken kommer man højt til vejrs og kan se langt hele vejen rundt – selv Horsens og et glimt af Kattegat.
Et perfekt sted for en udkigspost og et beredskab, hvis fjendtlige fremmede var på vej.

En Trelleborg ?

Et vidt udsyn fra Søndermarkens højeste sted

Posted in Bisholt | Comments Off

Bisholt by – gårde og huse 1781

Kortet nedenfor er et udsnit af Kort over Bisholt Mark, der er et udskiftningskort over Øster og Vester Bisholt fra 1781. Kortet er tegnet “på hovedet”, med syd opad.
Ved at klikke på de enkelte gårde eller huse fås oplysninger om ejere og fæstere.

Bisholt 1781

Lindegaarden Koldsgaard Teglsøgaard Vestergaard Himmerig Stougaard Badensminde Bondgaard Klodsborg Grinsbæk Lille Himmerige Gaard nr. 3 Gaard nr. 4 Hus nr. 1 Peder Brakker Hus nr. 2 Hus nr. Lille Himmerig Hus nr. 5 HPM
Posted in Bisholt, Kort 1781 | Leave a comment

“…hellere kysse en gammel so i rumpen…”

Madame Karen Marie Hofman var enke efter Mathias Fogh.
Hun sad på Jensgaard fra 1716, da hendes mand døde, og til 1743, da hun afstod godset til sin søn, Kancellisekretær Thøger Hofman Fogh.

Hun så gerne, at hendes hovbønder viste hende passende hengivenhed. Efter søndagens gudtjeneste i Glud Kirke måtte de tage plads langs kirkegangen, fra portalen og ned til døren. Mændene på den ene side og konerne på den anden.

Når madammen så forlod kirken, gik hun ned imellem de to rækker og rakte armene ud, så alle kunne kysse hende på hånden mens hun skred frem.

Hun havde et par handsker hun altid brugte til dette og de blev efterhånden godt fedtede og uappetitlige.

Nogle bønder i Over Glud og Øster Bisholt var fri for at deltage i denne hyldest, da de ikke hørte under Jensgaard.

Jørgen Stougaard skal have sagt, at han ville hellere kysse en gammel so i rumpen end kysse madammen’s beskidte vanter.

Posted in Jensgaard, Stougaard | Tagged | Leave a comment

Jørgen Davidsen og Mette Margrethe Christensdatter Lyngby

Jørgen Davidsen (1682-1733) var søn af den velhavende handelsmand og tolder i Århus, David Jørgensen.

Mette Margrethe Christensdatter Lyngby, (1682-1743) var datter af sognepræst Christen Nielsen Lyngby og Bodil Cathrine Pedersdatter, Albøge.

Jørgen Davidsen tog studentereksamen som 16-årig, og i 1701, kun 19 år gammel, tog han sin aflsuttende teologiske embedseksamen.
Hans ønske var at blive præst, men endnu var han for ung, så foreløbig blev han en meget dygtig lærer på den latinskole i Århus, han selv havde taget studentereksamen fra. Han boede hos sin mor, der var blevet enke, og han havde omgang med byens honoratiores, bl.a. biskoppen, der satte stor pris på ham, og i hvis hjem han færdedes.

Da det store præsteembede i Odder blev ledigt ved provst Schiønnings død i 1709, søgte Jørgen Davidsen det, selvom han kun var 27 år. Biskoppen anbefalede ham stærkt ham til herskabet på Rodstenseje, der havde kaldsretten, og han blev kaldet til embedet, på betingelse af, at han giftede sig sig med sin formands enke Mette Margrethe Christensdatter Lyngby.

Hun var heldigvis også ung af alder, født ligesom hr. Jørgen i 1682. Hun var meget velhavende efter sin første mand, og så stor var deres sammenlagte formue, at han i 1720 købte og fik skøde af kong Frederik IV på hele Rude by med i alt 50 td. hartkorn eller i alt 8 helgårde og nogle huse.
Det var kongeligt gods, men da kongen var i pengetrang efter den store nordiske krig 1700-1720, var han nødt til at sælge ud af krongodset. Købesummen for hele Rude by beløb sig til 1744 rdl., der blev betalt kontant.

De fik børnene:

13-4-1711: Dødfødt
6-2-1713: Kristen Schiønning Jørgensen Møller
5-5-1714: David Jørgensen Møller
25-12-1716: Bodil Marie Jørgensdatter Davidsen
22-2-1719 – 1747/48: Øllegaard Jørgensdatter Davidsen
14-1-1720: Frederik Christian Jørgensen Davidsen
14-1-1720: Margrethe Jørgensdatter Davidsen
22-2-1723: Ingeborg Cathrine Jørgensdatter Davidsen

Odder 1723 (s. 140, opslag 230)
11 Martii blef min lille Datter
Ingeborg Katrines daab konfirmered
i Odder Kirke
Testes bapt.: Etatsraad Ratlou, Christian Rantzau og deres Fruer etc:
Barnet var tilforn hjemmedøbt strax efter hun var fød, som var 22. Febr.

Alle døtrene blev gift med præster. Sønnerne, David og Christen Schiønning Davidsen, skulle naturligvis studere, men de nåede kun at blive studenter. De behøvede heller ikke at studere videre for udkommets skyld, de havde nok at leve af.

Den 30. oktober 1733 døde Jørgen Davidsen. Hans hustru overlevede ham i 10 år. Hun blev boende i Odder, formentlig i præstegården, eftersom hendes datter Øllegaard Davidsen, blev gift med den nye præst, Jens Andersen Kragballe (f. 1706 i Gjesing ved Randers, hvor hans far Anders Kragballe var sognepræst).

Da moderen døde i 1743, arvede sønnerne, David og Christen Schiønning Davidsen, godset i Rude, men ingen af dem blev boende i Odder, de flyttede begge til Barrit præstegård, hvor deres søster Margrethe var gift med sognepræsten Ditlev Mehl.

Posted in Odder | Tagged , , | 2 Comments

Provst Andreas Frandsen Raarup og Ingeborg Cathrine Jørgensdatter Davidsen

1744
Den 6. Octobr. havde Velærværdige og Velædle Hr. Andreas Raarup i Ølsted og Jomfru Ingeborg Davidsen Bryllup i Odder Kirke.

Andreas Frandsen Raarup var søn af Sognepræst i Frands Andersen Raarup og Mette Elisabeth Udesdatter.

Ingeborg Cathrine Jørgensdatter Davidsen var datter af Provst i Odder Jørgen Davidsen og Mette Margrethe Christensdatter Lyngby.

I Ølsted Kirkebog kan man bl.a. læse:

1745
Dom X a Trinit, d. 22 August, blev min /: Andr. Raarups :/ første Datter døbt i Ølsted Kirke og kaldet Mette Magrete, fød Dom IX a Trinit, d. 19 August, Kl. IV og X minut om Morgenen.
Faddere: Madme Muller fra Boller, som bar Barnet, Mad. Kragballe, Hr. Cancellie Raad Cordsen, Hr. Detlev Mehl, Hr. Søren Høstmark

1746
Onsdagen blev min Datter Marie Lisbette døbt i Ølsted Kirke fød 8 Novbr
Faddere: Christen Schiønning Davidsen,… Min Søster Mad. Selmer bar det.


1747

d. 24 Jan begravet min Datter Marie Lisbette Raarup, død d. 19

1748
Palme Søndag d. 7 April blev min 3die Datter døbt i Ølsted Kirke navnl. Marie Elisabeth som blev fød Søndagen tilforn d. 31 Mart. Kl. 9½ antes.
Faddere: Svoger Hr. Johan Selmer i Snede, Hr. Niels Siersted af Tyrsted, Mad. Ussing, Mad. Steenberg og Mad. Hatting min Cousine bar dette Barn, den ganske…

1749
Fredagen d. 20 Jun. blev min 4de Datter døbt i Ølsted Kirke kaldet Øllegaard. Fød Fred. d. 13. Jun. h.g. vesp.
Faddere: Forvalter Hans Saabye fra Boller, Mons. Stephan Hofgaard Cordsen fra Horsens, Mons. Cristen Schiønning Davidsen fra Odder. Hr. Matthias Høst fra Bierre og hans Hustru som bar Barnet. …til sin Daab.

1750
den 18. Juni Kl. 2 om Morgenen, blev min /: Andr. Raarups:/ Kone forløst med sin Søn kaldet Frands
Faddere: Fru EtatsRaadinde H. Lichtenberg, Christen Linde fra Bekmark, Mons. Stephan Hofgaard Cordsen, min Søster Mad. Davidsen

1751
Dom XXI a Trinit d. 19. Sept fødte min Kone en Datter…

d. 27. Sept. begravet nu min Datter, 8 Dage gammel.

1752
Fredagen d. 22 Dec var min /: Andr. Raarup:/ Søn Jørgen i Kirke at døbes, som var fød d. 15. Kl. 22.10 om Natten.
Faddere: Raadmand Høstmark, Forvalter Saabye, Hr. Mehl af Barret, Mons. Visen ?, Mad. Høstm. bar Barnet

d. 29 Dec døde min Søn Jørgen 14 Dage gammel, begravet 3. Jan

1754
Fredag d. 5 Jul var min Søn Jørgen i Kirke og blev døbt. Han er fød Lørdagen d. 20. Jun. Kl. 8 om Aftenen.
Faddere: Hr. D. Mehl af Barret, Hr. D. Mehl af Assens, Hr. Forvalter Saabye fra Boller, Mad. Høstmark af Horsens. Præstenke Kop af Assens bar det. Dit felix sapiens at beatus.

1756
Dom XI a Trinit var min Datter Hilleborg i Kirke fød d. 14. Aug. Kl. 5 om Morgenen.
Faddere: Provsten Mag Jesper Norup af Horsens og Kiæreste som bar det. Hr. Raadmand Høstmark, Hr. D. Mehl, Hr. Forvalter Saabye

1757
Dom. 20 a Trinit døbt mit eget Barn /:And.R:/ Christian (død ½ Aar gl.) fød Fred. 11 Oct. Kl. 3 om Eftermiddag.
Fadd: Chr. Schiønning Davidsen, D. Davidsen, Hr. Mehl og Raadmand Høstmark
Mad. Mehl bar det.

1761
Fredagen d. 13 Febr. blev min Søn Christian Rarup fød. Døbt og i Kirke Dom Romer? d. 15. Febr.
Faddere: til tak 4 … af Ølsted, Jørgen Sørensen, Niels Christensen, Anders Møller og Jens


1762

Lørdag d. 12. Juni fødte min Kone sit 13de Barn kaldet Giertrud, inddøbt 15. Jun. og i Kirken d. 20.

Faddere: Hr. Detlev Mehl i Barret, Christen Schiønning Davidsen. D. Davidsen, Hr. Jacob Norup og Hr. Forvalter Saabye’s Kone fra Boller bar det.

1766
Dom 6 a Trinit døbt min Datter Bodild Kierstine Raarup fød Onsdagen 2 Jul. Mar. Kl. 1 om Middag, baaren til Daaben af min Datter Mette Magrete Raarup.

1773
Fest. Ascent døde min Datter Bodild Kierstine Raarup. Ao at 7

1784
begravet min Kone Ingeborg Cathrine Davidsen 61 Aar gammel.

1790
5 Febr. blev hans velædle velærværdige Provst Raarup begravet 77 Aar gammel, havde været Provst i Hatting Herred og Præst for Ølsted Menighed udi 46 Aar.

Posted in Ølsted | Tagged , , | 2 Comments

Hans Bedstefars Broder Kone

Helene Olesdatter portræt
Har man gamle billeder liggende, så er det en god idé at skrive bag på hvem eller hvad, der er på billedet – hvis man ved det.

Jeg har en del billeder, hvor jeg sikkert aldrig finder ud af hvem personerne er, men heldigvis er der tekst bag på mange af min farfars billeder; skrevet enten af min farfar eller, tror jeg, hans mor Anne Marie.
Helene Olesdatter bagside

Alligevel kunne den unge kvinde med den fine kjole ikke placeres umiddelbart. Teksten bagpå, “Hans Bedstefars Broder Kone – Christophers Kone” var lidt kryptisk.

Den skulle sikkert forståes som “Hans’ bedstefars broder’s kone” – men farfar’s bedstefar havde ikke en bror, der hed Christopher.

Så billedet fik lov at ligge…

Indtil fornylig, da jeg var på besøg i Lokalarkivet i Glud.

Efter en snak og en kop kaffe med Anna og Finn på arkivet skulle de have fred til at fortsætte deres arbejde.

Jeg fik øje på hylden med slægtsbøger, og satte mig til at bladre lidt på må og få.

Det blev pludselig interessant da jeg kiggede i bogen “Slægten Lund af Stoubylund”.

Bogen er skrevet i 1943, hvor forfatteren har følt sig inspireret til at udbrede sig om slægtens “høje, blonde, blaaøjede Folk af den reneste nordiske Race indenfor de germanske Folk” – osv.
Det blev så en lille reminder om, hvad slægtsforskning også kan bruges til.

Nå – men det interessante var mere billedet på side 23 med teksten nedenunder: “Helene Olesdatter Lund”.

Det viste sig, at Helene var datter af Oluff (Ole) Jørgensen Lund, Lundgaard i Nr. Aldum, og Ane Malene Michelsdatter Brok.
Helene var i 1870 blevet gift med Gaardejer Jens Christian Christophersen af Vinding. Her var altså “Hans Bedstefars Broder”, Jens Christian, som må have haft kaldenavnet “Christopher” og var flyttet fra Ustrup til Vinding.

Helene’s storebror, Jørgen Olesen Lund, var i 1857 blevet gift med Jens Christians mor, Maren Hansdatter, da Christopher Hansen døde.

Jens Christian blev altså gift med sin stedfar’s lillesøster.

Det gik åbenbart ikke for Gaardejeren Jens Christian og Helene i Vinding, for de flytter senere til Vejle, og i 1885 er Jens Christian arbejdsmand og familien med deres 3 drenge, Jørgen, Åge og Olaf bor i Oehlenschlägersgade i København.
Fra bogen

Posted in Lundgaard, Nr. Aldum | Tagged , | 3 Comments

Mette Margrethe og Jens, Rasmus, Peder og Niels – i Ølsted

Mette Margrethe Raarup var datter af præsten Andreas Frandsen Raarup og Ingeborg Cathrine Jørgensdatter Davidsen i Ølsted.

Hendes dåb i 1745 blev fejret med store typer i kirkebogen:
Mette Margrethe daab

I 1769 er præsten mere afdæmpet da han skriver: “d. 2 Sept. fød Mette Andersdatter Slegfredsbarn Karen. Fader Jens Jørgensen”.

Mette Margrethe finder sammen med Rasmus i 1771.
Rasmus Pedersen var søn af Snedker Peder Rasmussen i Bottrup. De bliver trolovede i januar og Fredagen den 22 Martii copulerede.

Sammen får de børnene:
Maren (1771-)
Peder (1774-)
Christen (1777-)
Ingeborg (1780-)

Ved Maren’s daab står der i Ølsted Kirkebog:
1771
Fest. 2, Pascat
Døbt Rasmus Pedersens Datter Maren af Ølsted fød d. 12 Maji
Faddere:
Rasmus Brock
Jens Olesen, Peder Bank
Søren Rasmussen
M. Lisbeth Raarup bar

Rasmus dør i 1781 – kun 38½ år gammel – og begraves den 21. januar.

14 dage senere troloves Mette Margrethe med Peder Andersen Møller af Ølsted og den 3. marts bliver de copulerede.

Den første søndag i fasten 1782 døbes deres datter, Karen Leene.
Mette Margrethe’s søster Hilleborg Raarup bar barnet.

Peder dør i julen 1783 og begraves Nytårsdag 1784, 34 år gammel.

Dagen efter, den 2. januar 1784, begraves Mette Margrethe’s mor og præsten skriver i kirkebogen: “begravet min Kone Ingeborg Cathrine Davidsen, 61 Aar gammel”.

Den 22. februar begraves Peder Møllers søn – Peder, hjemmedøbt.

Den 25. marts troloves Niels Jensen fra Urlev og enken Mette Margrete Andersdatter. De blev viet den 22. maj. Mette Margrethe er da 40 år gammel – Niels det halve.

De får datteren Mette Elsabeth i 1786, og igen er det Hilleborg, der bærer til dåben.

Ved folketællingen i 1801 er Niels Jensen “Bonde og Gaardbeboer, tillige Lægdsmand og Sognefoged” og han og Mette Margrete har stadig døtrene Ingeborg, “Caroleene” og Mette Elsabeth hjemme.

Posted in Ølsted | Tagged , , , , | 4 Comments

Hans Lauridsen Holst og Maren Rasmusdatter i Lystrup

Den 4. maj 1840 var der skifteforretning efter Hans Lauridsen Holst i Lystrup.
Til stede var enken, Maren Rasmusdatter, og børnene Laurids, Niels Peter, Jørgen Raarup, Hylleborg Marie Kirstine Elisabeth, Maren og Grethe Marie.

Hans Lauridsen Holst var født i 1769, søn af Gaardmand Laurids Olufsen og Maren Jensdatter i Lystrup.

Maren Rasmusdatter var født i 1771, datter af Snedker Rasmus Pedersen og Mette Margrethe Raarup i Ølsted.

Hans og Maren er sikkert blevet gift i 1797, inden sønnen Laurids eller “Laurs” blev født i november samme år.

De fik børnene:
Laurs (1797-), der i en sen alder blev gift med Ane Laursdatter fra Skjold sogn og fik et husmandssted i Solby.
Niels Peter (1802-) blev gift med Mette Marie Jespersdatter fra Thorsted og fæstede en gård i Hyrup.
Jørgen Raarup (1807-) blev den sidste fæstebonde på Engholm. Han købte gården til selveje af Boller i 1853.
Hylleborg (1809-) blev gift med Niels Sørensen i Nørre Aldum.
Maren (1812-1882) blev gift med Christopher Hansen i Ustrup.
Grethe Marie (1814-) blev gift med Morten Hansen i Daugaard.

Hans Lauridsen Holst døde den 3. April 1840, 70 år gammel, og boet efter ham blev delt ved skifteforretningen den 4. maj.
12 dage senere, den 16. maj, døde Maren Rasmusdatter. Hun blev 69 år.

Posted in Engholm, Lystrup | Tagged , , | 1 Comment

Forpagtningskontrakt Utvang 1892 og 1902

Segl
276
17-5-92

Forpagtningskontrakt

mellem undertegnede Christian Emil Krag-Juel-Vind Greve af Frijs, Kammerherre, Hofjægermester Ridder af Elefanten, Storkors af Dannebroge, og Dannebrogsmand, Ridder af Serafimerordenen og den russiske Aleksander Newsky Orden, Storkors af Nordstjerneordenen, den nederlandske Løveorden, den græske Frelserens Orden, den portogisiske Villa Vigosa Orden, Kommandør af Vasa Ordenen, Lehnsgreve til Grevskabet Frijsenborg med underliggende Boller – Møgelkjær Godser, Besidder af Stamhuset Stensballegaard, som Ejer,

og

Jens Peter Møller Christoffersen som Forpagter af en Gaard i Uth By og Sogn, Hatting Herred, Vejle Amt.

§1

Forpagtningen tiltrædes 1 Maj 1892 og vedvarer i 10 Aar til 1 Maj 1902. Gaarden er udtaget i Henhold til Lov af 19 Febr. 1861 § 2 og omfatter ifølge en af Landinspektør Slebsagger paa Grundlag af Matrikulstaxationen foretagen Omdeling følgense Parceller:
Matr. No. 10 a2 med Hartkorn:     2 Td.      Sk.     2 Fk.    1 3/4  Alb. Gl. Skat 23 kr. 8 Ør
”       ”        9 a . . . . . . . . . . .  . . . . .:     2     –       7    –                   3/4    –         . . .       34 –  43 –
”       ”       11 a . . . . . . . . . . . . . . . . :    2     –       7    –   3 –       1 3/4     –        . . .        34 – 43 –
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . ialt:      7     –       7    –  2  –          1/4     –         . . .        91 – 52 –

§ 2

Bygningerne, der ere overleverede Forpagteren, blive af denne at holde i forsvarlig Stand; 1/12 Del af Tagene skal han aarlig omlægge med nyt Tag; Vinduer og Døre, der udvendig ere oliemalede, skal hanhvert 5te Aar paany lade male; det Træværk, som er tjæret, maa han hvert 3die Aar forsyne med ny Overstrygning. Han maa ved Fratrædelsen Intet borttage af det, der som mur- og nagelfast tilhører Bygningerne uanset om han selv i Forpagtningstiden har anskaffet det; i det Hele vil han ved Afleveringen ej kunne erholde nogen Erstatning for mulige Forbedringer, hvorimod han er pligtig at erstatte den Skade, BYgningerne efter uvillige Mænds Skjøn have lidt ved Mangel paa Vedligeholdelse. Ejeren er berettiget til, naar han vil at lade afholde Syn over Ejendommen ved tvende af Retten udmeldte Mænd og forresten besigtige denne, saa ofte han ønsker det. Naar da Mangler befindes, betales de med Synet forbundne Udgifter af Forpagteren, ellers af Ejeren.

§ 3

Forpagteren skal drive Jordene efter den i Egnen brugelige Driftsmetode, han maa navnlig ikke afhænde eller bortføre Gjødning eller Fourage fra Gaarden eller i det Hele udpine Jorderne. For den sidste Rotation forbeholder Ejeren sig Ret til ved Tvende paalidelige Mænd, hvoraf hver af Parterne vælger én, at lade udarbejde en fuldstændig, til Egnens Skik og Brug svarende Driftsplan, som da uværgerlig skal følges.- Skulde Ejeren bestemme sig til under Forpagtningstiden at lade Gaarden helt eller delvis draine, da er Forpagteren forpligtet til at lade det dermed forbundne Arbejde og Kjørsler udføre under Ejerens Tilsyn, imod at denne betaler Rørene. – Forpagteren maa ikke rydde noget af de på Gaardens Grund staaende Træer.

§ 4

Alle af Ejemdommen gaaende Skatter og Afgifter, af hvad Navn nævned kan, udredes af Forpagteren i Forpagtningstiden. Herunder ere indbefattede: Kongelige Skatter og Krigsskat, Kommuneafgifter og Tiender, Vejarbejder, Ægter, Skole- og Fattigbidrag o.s.v. De kongelige Skatter og Brandpenge erlægges til de lovbestemte Tider paa Godskontoret.

§ 5

Forpagteren har til Efteraaret 1901 i betimelig Tid at nedlægge Vintersæden i den dertil bestemte Indtægt, efterat denne forud er dertil forsvarlig behandlet, ligesom hab ogsaa haver at pløje de Marker, der ere bestemte til Vaarsæd og Vintersæd 1902. – Til at nedlægge Vaarsæden 1902 forbeholder Ejeren sig Adgang. Det ifølge Overleveringsforretningen modtagne Føde- og Sædekorn, ialt: 5 Td. Rug, 8 Td. Byg og 12 Td. Havre tilligemed det fornødne Halm til Strøelse om Sommeren afleveres ved Fratrædelsen. – Det modtagne Inventarium til

Værdi: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . ..62 kr
Taxationssummen for Hestene, der er betalt Forpagteren med . . 232 –
samt Æqvivalent for manglende Inventar . . . . . . . . . . . ligeledes . . 38 –
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . ialt . .332 kr
bliver ligeledes ved Fratrædelsen at tilsvare.

§ 6

Jagtretten, der forbeholdes af Ejeren er Forpagteren uvedkommende og maa ikke udøves af denne eller hans Folk, ligesom han heller ikke maa holde løsgaaende Hunde.

§ 7

Gaardens Bygninger holdes af Forpagteren forsvarlig assurerede i Landets almindelige Brandkasse. Skulde disse ved ulykkelig Ildebrand helt eller delvis forgaa, forbeholder Ejeren sig Valget imellem enten selv at gjenopføre dem eller lade Forpagteren gjøre det, imod denne hæver Brandskadeerstatningen. I første Tilfælde kan Forpagteren ikke forlange Bygningerne opførte for et større Beløb end Brandskadeerstatningen, og i sidste Tilfælde er Forpagteren pligtig at opføre dem for bemeldte Beløb efter en af Ejeren approberet Tegning og under hans Tilsyn, ligesom Ejeren ogsaa selb kan bestemme Stedet, hvor de nye Bygninger skulle opføres.-
Forpagteren kan ikke forlange Erstatning for Afsavn af Bygningerne og skaffer sig selv Husly paa egen Bekostning. – Forpagteren skal holde det ham overleverede og sine egne Ejendele assurerede til deres fulde Værdi og paa Anfordring forevise Brandpolicen.

§ 8

Skulde Forpagteren ved Døden afgaa, træder hans eventuelle Enke i hans Sted, forsaavidt denne Forpagtning angaar.

§ 9

Forpagtningsafgiften bestemmes til 1070 kr., skriver Et Tusinde og syvti Kroner, som betales med Halvdelen hver 11 Juni og 11 December Termin, første Gang 11 Juni 1892.

§ 10

[afsnittet streget over i 1902]
Til Sikkerhed for OPfyldelsen af de ifølge det foregaaende Forpagteren paahvilende Forpligtelser deponerer han i Boller-Møgelkiær Godskasse 2600 kr. skriver To Tusinde og sex Hundrede Kroner, hvoraf den halvaarlige Rente, 52 kr., hver Termin likvideres hm i Forpagtningsafgiften. Denne Kapital tilbegebetales ved Forpagtningens Udløb, naar Bygninger, Besætning og Inventarium efter lovligt Syn er afleveret i forsvarlig Stand; i modsat Flad har Ejeren Ret til at tilbageholde af Kapitalen saa meget, at han derved kan blive skadesløs.

§ 11

Til at paase, at denne Forpagtningskontrakt overholdes i alle dens Punkter og Dele, maa Forpagteren finde sig i, at et stadigt Tilsyn fra Ejerens Side udøves; og i Tilfælde af Uoverensstemmelse underkaste Parterne sig uvillige af Retten udmeldte Mænds Skjøn; og saafremt disse ere enige om Afgjørelsen, skal den hurtige Retsforfølgning efter Fd 25 Januar 1828 være anvendelig.

§ 12

Paadrager Forpagteren sig Restancer af Afgift, Skatter m.m. som ej berigtiges inden forelagt Frist af 1/4 Aar, og lader han ej de af Synes udsatte Mangler afhjælpe inden 1/4 Aar, eller handler han imod § 6, da har han i hvert enkelt af disse Tilfælde forbrudt sin Forpagtningsret og kan paa Ejerens Rekvisition uden Sikkerhedsstillelse ved Fogden udsættes af Forpagtningen.

§ 13

Forpagteren er pligtig at finde sig i, hvilket Arrangement og Arondering Ejeren vil foretage sig med Tilliggendet. For hver Td. Land, som fraskilles Gaarden, godtgjøres ham aarlig 32 kr. i Afgiften.
Mageskiftes en Del af Jorderne med andre, da er han på Grund af Afbrydelsen i Driften i 3 Aar fritagen for at svare Forpagtningsafgift af det mageskiftede Areal, og der fragaar altsaa i hvert af disse 3 Aar 16 kr. for hver Td. mageskiftet Land. Skulde Arealet forøges, svares efter 3 Aars Forløb 16 kr. mere for hver Td. Land, som er tilkommen.

§ 14

De med denne Kontrakts Udstedelse forbundne Omkostninger udredes af Forpagteren. Kontakten udfærdiges en duplo og forbliver det stemplede Exemplar hos Ejeren. Det stemplede Papir er efter L.19 Febr. 1861 § 39 beregnet af 10 x 1070 kr. = 10700 kr. hvoraf 1/6 % = 17 kr. 80 Ør.

Saaledes indgaaet og med Underskriften bekræftet.
Horsens 8 Juni 1892

Krag Juel Wind Frijs
J.P.M. Christoffersen

Nærværende Kontrakt fornyes herved for et Tidsrum af 10 Aar til 1ste Mai 1912.
Da det af Forpagteren i Henhold til § 10 stillede Deposito nu er ham tilbagebetalt, har Ejeren 1ste Prioritets Panteret i den Forpagteren tilhørende Besætning og Inventarium og i ulykkestilfælde i Forsikringssummen for samme

Horsens 15 Mai 1902

M. Krag Juel Wind Frijs

Møller Christoffersen

Underskrifter

Posted in Uthvang | Tagged | Leave a comment

80-aarig Horsensianer – Jørgen Mortensen Jørgensen

4. januar 1941:
J M Jørgensen

Interview med min oldefar, Jørgen Mortensen Jørgensen, hvor han bl.a. fortæller, at han stadig kan cykle 100 km på een dag.

80 aarig Horsensianer 1
80 aarig Horsensianer 2 Continue reading

Posted in Ny Havnegade | Tagged , | Leave a comment